Thailand - søndag den 12. marts 2006
Phang Gna og James Bond Island
Vi var vågen ved 7:30 tiden. Efter en afslappet omgang morgenmad, bestilte vi en eftermiddagstur til Phang Gna og James Bond island hos hotellets lokale tur-arrangør. Atter måtte vi konstatere, at hotellet ikke tager imod kreditkort. Det var indtil nu ikke lykkedes at betale med kort. Enten var svaret ?no have? eller ?not working?.
Far jagtede et sted, hvor han kunne veksle penge og jeg jagtede et par kolde øl til turen ud mod Phang Gna bugten. Far måtte gå helt ind til centrum i formiddagsheden, men han valgte klogt at tage en tuktuk hjem. Jeg kunne nøjes med at gå i 7-eleven.
Lige før vi blev afhentet ved hotellet, fik vi lidt let frokost på vores værelse.
Vi havde bestilt turen til Phang Gna hos det lille rejsebureau i hotellets reception. Tyrkieteksperten skulle have 1800 b. for Phang Gna turen. Vi gav kun 800 b., men fik så ingen frokost med. Du skal imidlertid lede længe, for at finde et måltid til 1000 b. i Thailand!
Sim's Tour annoncerede med en eftermiddagstur, hvor de fleste andre tager på morgentur til Phang Gna. Sim?s Tour påstod, at deres tur var flottere end de andres. Tiden skulle vise, om vi var enige? Kl. 12:00 holdt bussen foran hotellet. Det var åbenlyst, at bussen kun blev brugt til netop denne udflugt, for der stod James Bond Island Afternoon Tour langs bussens side.
Der var opsamling 6-7 steder i Patong og derefter gik turen nordpå. Guiden var meget dygtig og grundig til at forklare om turen, hvad vi skulle se, hvad vi roligt kunne købe og hvad hun frarådede os at købe.
Efter ca. 5 kvarters kørsel, hvor vi meget passende blev underholdt med første del af den James Bond film, der blev optaget i Phang Gna området ? ?The man with the golden gun?, var vi fremme ved første stop. En stor grotte med mange aber udenfor. Flot og imponerende grotte men der var en forfærdentlig stank af et eller andet derinde.
30 min. senere var vi på vej mod en havn, hvor vi fik udleveret redningsveste og efter en kort gåtur, gik vi ombord i 2 longtailbåde - hver med plads til ca. 30-35 deltagere.
Med stor dygtighed manøvrerede bådenes styrmænd os væk fra havnen og ud via en flod mod de spektakulære limestone formationer, der var blevet til ved et jordskælv.
En helt igennem fantastisk oplevelse ventede os og fotografiapparatet fik ikke meget fred de næste par timer. Vi sejlede tæt ind under de 200-300 meter høje klippeformationer, der rejser sig lodret op over vandet. Uanset hvor lodrette klipperne er, er der basis for, at planterne kan gro der.
Undervejs gjorde vores styrmand nogle korte stop, så vi kunne fotografere. Efter en oplevelsesrig sejltur, ankom vi til første stop, James Bond Island. Men da vi nærmede os øen, kunne jeg ikke se den karakteristiske klippe. Mysteriet blev dog hurtig afklaret, da vi lagde til på den anden side af den øen, hvorfra der var udsigt til den berømte klippe.
Det var smart at lægge til på den anden side, for så var der ikke en masse turbåde omkring øen, som alle ville fotografere.
Vi blev landsat mellem 2 høje klippeformationer, adskilt med en ca. 70 meter bred strand - godt plastret til med boder, der ville sælge alt muligt. Jeg skyndte mig at få taget billeder af den famøse klippe, da der ikke så ud til at være ret mange turister på stranden.
Så spadserede jeg lidt rundt og tog billeder af klippen fra forskellige vinkler.
En trøje med motivet af klippen til Lasse skulle købes. Damen startede med at ville have 450 b. for en trøje. Jeg bød hende 100 b. Det kunne der ikke blive tale om, så vi spadserede væk, jo længere væk vi gik, jo nærmere kom de bud, som hun råbte til mig. Til sidst accepterede hun mit bud på 2 trøjer for 200 b. Da jeg så ville have en trøje i XL, kostede den ekstra... Det endte dog med, at trøjerne kun kostede ca. 20 kr. pr. trøje.
Retur til båden og efter en kort sejltur, ankom vi til sea gypsy village - en landsby på pæle.
Vi fik 40 minutter til at udforske landsbyen og vi gik ind gennem de overdækkede gader med forretninger, der primært solgte turistting.
Efterhånden tyndede antallet af butikker ud og vi befandt os i en labyrint af små gader, så vi valgte at gå tilbage, for ikke at fare vild.
Det meste af landsbyen så ud til at være bygget på fast grund. der var beton på gulvene og husene - hvoraf nogle var meget smukt udsmykkede - var af solide og tunge materialer.Retur ved havnen, bestilte vi en Pepsi. Landsbyen var jo muslimsk, så øl kunne vi ikke købe.
Sidste del af bådturen gik hurtigt og snart var vi atter ved den havn, vi var sejlet fra. Vi var dermed en kæmpe oplevelse og et par hundrede fotos rigere.
I havnen solgtes små tallerkner med fotos af os, taget lige inden vi skulle sejle. Kønne var de ikke men søreme om ikke mor købte to til 100 b. stykket. Helt galt var det gået, hvis damen havde taget imod de 200 euro, som far fejlagtig ville betale med. Heldigvis kendte hun ikke de sedler og hun nægtede at tage dem som betaling...
På busturen hjem fortalte guiden lidt om de områder, vi havde besøgt og vi så resten af James Bond filmen. Et andet bevis for, at det var en tur, som chauffør og guide beherskede var, at filmen sluttede i det øjeblik, vi kørte ind i Patong by.
Vi havde satset på, at der var forholdsvis stor udskiftning på Phuket i weekenden og derfor ikke så stor søgning til udflugtsmålene. Det så ud til at passe, for vi havde næsten udflugtsmålene for os selv. Vores bedste råd fra denne tur er, at besøge Phang Gna bugten med Sim's Afternoon Tour til James Bond Island. Selskabet laver ikke andet og har fundet et tidspunkt på dagen, hvor der ikke er så mange andre turister. Og det med at øen er flottere på deres tur skal såmænd nok passe. Jeg synes i hvert fald solen stod helt rigtig.
Et bad og en drink og så var det aftensmadstid. Det var senere end vi plejede at spise. Jeg skulle vælge restaurant. Vi havde efterhånden fået en del thaimad og jeg havde lyst til en god steak, så valget faldt på Buffalo Steak House, der jo måtte kunne levere varen. Med tuktuk ind til Bangla Road - bargaden, der er lukket for trafik om aftenen. Vi fandt frem til restauranten i en sidegade og fik et bord. Menukortet viste imidlertid nogle priser, som var markant højere end hvad vi havde set andre steder. En god steak løb let op i 800-900 b. Det ville vi simpelthen ikke acceptere, når vi vidste, at vi let kunne få en god steak hos belgieren til ca. 350 b.
Vi gik igen og blev hurtigt enige om, at vi ikke ville spise i den støjende bargade men hos belgieren i nærheden. Han ville sikkert grine af os, når vi kom igen.
Der var ikke så mange gæster men et par trætte tjener/kok. Menuen stod på en meget rød bøf til far og mig og en risret til mor - med kylling forstås. Belgieren kom hjem, mens vi sad og spiste. Han havde været til vinsmagning i Kata, så han var vist ikke helt i stand til at køre på motorcykel...
Det gik tilbage for os, for godt nok fik vi provianteret på vej hjem, men da vi var vel hjemme, var der ingen af os, der havde lyst til en godnatdrink, så vi kravlede i seng efter endnu en begivenhedsrig dag.
